ÅBYHEJ!

ÅBYHEJ! er mest af alt en indstilling til livet. En indstilling der går på, at når vi bor så tæt, så bør vi få noget mere ud af hinanden. Det skal både forståes helt konkret, mht. hjælp og vejledning, men også i en mere løs, social forstand. ÅBYHEJ! er i første omgang et forsøg på, at få folk ud af deres dyre huse og ud i luften hvor de kan mødes og tale sammen, drikke kaffe, hygge sig og finde ud af hvem hinanden er. Det hele handler om, at kommunikation er super-vigtig. Det gælder både den officielle og målrettede kommunikation, men så sandelig også den uformelle, afslappede og daglige kommunikation naboer i mellem. Jo bedre vi kender hinanden (og også dem på nabovejen og i nabokvarteret) jo flere ting kan der lade sig gøre. Alle kan eller ved nemlig et-eller-andet. Om det så handler om fluefiskeri, billedkunst, mikrobiologi, skak, arkitektur, køkkenhaver eller avantgarde-film, så er der helt sikkert nogle i nabolaget som ville kunne nyde godt af ens viden og idéer. Og her kommer så den anden del af målsætningen: ÅBYHEJ! er et forsøg på at konstruere en lokal, løststruktureret men allestedsnærværende ‘ressource-pulje’ som alle kan bidrage til og alle kan ”høste” af. Indtil videre har vi afholdt seks arrangementer med henholdsvis livemusik og billedkunst, film-tema, efterårsmarked, skulpturoprustning i Åbyhøj Park, kød, grønt og børnemøbler og æblemost-show. Alt dette er sket i et samarbejde mellem folk der bor her i Åbyhøj. Det har kunnet lade sig gøre fordi vi har så mange ressourcer at trække på. ÅBYHEJ! kører med en udpræget flad struktur; Det findes ingen forening, ingen bestyrelse, ingen faste medlemmer, ingen vedtægter og ingen regler. Til tider kan det godt lugte lidt af anarki, men det har fungeret glimrende indtil nu. Hvis man vil være med til at lave noget, så ringer man bare, kigger ind eller skriver en mail (se info herunder) og så samler vi et hold. Dem der vil lave noget, bestemmer hvad der skal ske og hvordan. For børn, for voksne, for alle, for sjov, for alvor, fordi man kan og fordi man ikke kan lade være.

https://favillastudio.dk/wp-content/uploads/2019/01/10383104_909660689052949_4122387343785151215_n.jpghttps://favillastudio.dk/wp-content/uploads/2019/01/10626865_872263039459381_7200385132307878998_n.jpghttps://favillastudio.dk/wp-content/uploads/2019/01/1513173_947148915304126_2732598947285348369_n.jpghttps://favillastudio.dk/wp-content/uploads/2019/01/IMG_4001.jpg
By |2019-01-22T17:19:10+00:00januar 22nd, 2019|Bæredygtighed, offentlig rum, Projekter|0 Comments

Leave A Comment